tirsdag den 16. juni 2009

Hovedkulds Forelsket


NYC- Head over High Heels, af forfatter og skuespillerinde Kristina Korsholm

” Jeg får tit at vide herovre, at det eneste der står i vejen for dine drømme, er dig selv.”
Kristina Korsholm.



To dage og en masse te. Det er den tid det tog mig at læse Kristina Korsholms NYC – Head over High Heels. Bogen er pirrende og underholdene. Med sin sjove humor og munterhed, formår Kristina Korsholm at forære læseren et godt grin og til tider efterlade os med en undrende mine i ansigtet.
NYC – Head over High Heels er en god oplevelse, den er humoristisk og dragende. Det er som selv at være i denne her opslugte by af neonskilte, slum og Very Important Persons. Den leder mig svagt hen i mod Dan Turell’s digtsamling, Til Storbyens Pris, hvor Turell også går på opdagelse i Københavns storbyjungle- dog har Kristina Korsholm ikke nær så mange negative aspekter, som Turell har.

NYC – Head over High Heels er skrevet som en guide og Kristina Korsholm benytter sig desuden af en dagbogsform, som er troværdig og spændende. Og at den er skrevet i nutid, gør sproget aktivt og stærkere. Vi bevæger os igennem New York i tårnhøje stiletter, og står sjælden stille.

Hun tegner et billede af sig selv, som den unge og eventyrlystne kvinde, der vælger at rejse væk fra det kedsommelige og overfladiske København.
” Det er benhårdt at forlade alt, men jeg kunne ikke være mig selv i København.” skriver Korsholm.
Hendes eventyrlystne hjerte fører hende til det endnu mere overfladiske og tidløst New York.
” New York er også byen, hvor man kan blive væk og helt miste fodfæste, fordi livet er en lang fest, hvis man vil det.”

Bogen er i sin egen klasse, men kan sagtens sammenlignes med Nynnes Dagbog, eller den verdensberømte amerikanske forfatterinde, Candace Bushnells Sex and The City.

NYC – Head over High Heels er rig på underholdning, men også rig på stavefejl. Dette gør at man af og til misforstår det der egentlig skal stå, og at man bruger tid på at forsøge på at få det til at hænge sammen.

Er man til lidt dagbogslæsning, et godt grin eller inspiration, alt imens man lærer en masse om New York, så kan jeg bestemt varmt anbefale Kristina Korsholms NYC- Head over High Heels.

Så til jer som sidder tilbage og tænker tøset, har jeg kun at pointere at bogen er fabelagtig, og skynd jer så ud og købe den!




Køb bogen her-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar