mandag den 13. februar 2012

Psssst, Won Hundred åbner i Aarhus!

Endelig kommer det seje mærke Won Hundred til Aarhus! Det danske mærke som er kendt for dets kantet og arkitektoniske udtryk åbner fredag d.17. februar 2012 sin første selvstændige herre og dame butik i smilets by.

Won Hundred leverer mode som er præget af innovativhed og unikhed. Udtrykket er fokuseret omkring det simple og skarpe, samtidigt med at være klassisk.
Missionen er at skabe mode som både er funktionelt og tilgængeligt samtidigt med at have et særegen præg og attitude.












Won Hundred kommer til at ligge i de flotte omgivelser på Guldsmedsgade 26, 8000 Aarhus C. Vi fejrer åbningen af den nye butik med en lille reception fra kl.18-22, hvor der vil blive budt på champagne og lækkert musik - Så kom forbi og se den fine butik og kollektion!


Vi ses!

torsdag den 26. maj 2011

Tid til SPOT!


SPOT musikfestival er lige på trapperne og endnu engang bliver Aarhus samlingspunktet for en skare af musikglade mennesker!
Den officielle åbningsdag for festivalen er fredag d.27. maj, men allerede ugen optil holdes der pre-spot. Og dagen før kan man rigtigt få lov til at fornemme SPOT-følelsen og snuse til hvad der bliver budt på af musik, for flere steder igennem byen spilles der små intime koncerter. Selve festivalspladsen er ved/i Musikhuset og diverse spillesteder deromkring.

Som bekendt, forsøger SPOT altid at være innovative og fremadtænkende – med fokus på nye talenter og up-coming artister, giver festivalen publikum en overflod af forskelligartethed og musikalskvariation. Det har gjort festivalen rigtig populær, og betyder fornuftigvis, at festivalen hvert år tiltrækker horder af mennesker, udenlandske såvel som indenlandske.

Festivalen varer to dage - fra fredag d.27. maj til lørdag d.28. maj, og med et program der spænder fra rock, indie og elektronisk til pop og hip hop, er den uden tvivl kvalificeret som en af de fede festivaler!

Så hvis man er til musikalskforkælelse, udforskning og udvidelse af sin musikalske horisont, så er SPOT festival definitivt det rette sted at være.

Vi ses!

*************
For priser, tidsplan og program, se: http://spotfestival.dk/

fredag den 4. marts 2011

Wood Wood indtager Aarhus!



Det seje københavnermærke Wood Wood kommer til smilets by!

Det er den fjerde butik i rækken Wood Wood åbner. Udover butikken i København, findes Wood Wood også i Berlin og Wien.

Fredag d.4. marts åbner den nye butik i den charmerende Guldsmedgade, der også prydes af butikker såsom Diesel, Weekday og den nyåbnet Pede&Stoffer.



De seje københavnerdrenge er kendt for en stil som er meget afslappet, men alligevel med kant. Deres farverige sweaters, skjorter og t-shirts er krydret med digitale prints og vilde motiver.
Wood Wood konceptet startede i en kælderbutik hvor det hovedsageligt var t-shirts drengene designede. Efter stor succes med t-shirtsene flyttede de ud fra kælderen og op i den flotte butik på Krystalgade. Og lige siden har der været fart over feltet - t-shirtsene har fået selskab af seje hoodies, cool chinos til herre og damer, sko og feminine kjoler.

Wood Wood inviterer på kolde øl og hele 20 procent på alt i den nye butik!
Receptionen er i samarbejde med Cover Magazine og er fra kl.16.00 til kl.19.00. Senere på aftenen inviteres der til fest på Shen Mao, Sct. Clemens Torv 17 fra 21-04

Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad butikken har at byde på.

Wood Wood
Guldsmedgade 22 B
8000 Århus C

Vi ses!

tirsdag den 1. februar 2011

Modefester og shows, Champagne og høje sko - det er modeuge i København!


Januar er gået på hæld, og det betyder, at Copenhagen Fashion Week snart gør sin entré!
Jeg glæder mig altid til modeugen. Det er interessant at se hvad der kommer af 'nyheder', og hvilke nye trends man skal holde øje med.
Endnu federe er det at blive inspireret. Og inspiration er lige netop en af de tusinde ting modeugen i København handler om. Om det er modeshows man skal til, modefester eller butik/gadeevents, kan man garantere at få én ting med hjem - nemlig inspiration - hvem har overhovedet brug for goodie bags?
Den københavnske modescene byder på mere end seje modebosser og snobber, lukkede modefester og shows. Konceptet 'Copenhagen Fashion Festival' har gjort det til en hjertesag at gøre modeugen mere demokratisk og for flertallet. Copenhagen Fashion Festival byder på en masse fede events, hvor det hverken kræves, at man er presse eller Eva Kruse for at komme ind. Copenhagen Fashion Festival er en guide til den 'almindelige' modeentusiast, der foreslår hvor man kan tage hen og feste, spise og 'netværke' uden at blive afvist.
Modeugen og Copenhagen Fashion Festival løber af stablen 2. februar til 6. februar, hvor København bliver omdannet til et modemekka, man hverken kan eller vil komme udenom - jeg glæder mig i hvert fald!

Vi ses

For mere Copenhagen Fashion Festival se: http://www.copenhagenfashionfestival.com/21677/Event%20schedule

For mere Copenhagen Fashion Week se: http://www.copenhagenfashionweek.com/

onsdag den 12. januar 2011

http://fotografiska.eu/ - Svensk overdådighed


Jeg elsker billeder, specielt billeder som bevæger og rusker i mig. Det svenske fotografisk museum 'Fotografiska', specialiserer sig i sådanne fotografier.
Initiativtagerne og grundlæggerne af 'Fotografisk' er Jan og Per Broman, som begge har en lang historie i fotografering og billedbehandlingsindustrien.
Hvis man ikke lige er i Sverige og har mulighed for at besøge museet, er deres hjemmeside blot et enkelt klik væk. Udover de seje fotografier, bugner hjemmesiden af kunstudstillinger, et galleri og et link hvor man kan tilmelde sig akademiet.
Hovedsageligt udstillingen 'FASHION SHOW!' har fanget min opmærksomhed. Her fremgår der en fremstilling af modefotografier gennem tiderne.
Ligesom man kan få et glimt af butikken, der emmer langt væk fra af lækkerhed og ekstase. Der er bøger fra gulv til loft om alt hvad man kunne tænke sig, lige fra arkitektur til mode. Butikken har endnu ikke fået en webshop, men jeg venter spændt på at den kommer!

God fornøjelse

onsdag den 24. november 2010

Pssssst, Lanvin og H&M danner par!



Lige da man troede at vinden havde lagt sig, overrumpler HM os med endnu et power-samarbejde.

I går blev kollaborationen med Lanvin offentliggjort. Det famøse mærke har tendens til at lave superfeminine outfits, og dette vinder genklang i den nye kollektion for H&M. Sortimentet bugner af volumøse kjoler, frække t-shirts og metervis af tyl.

Ifølge Alber Elbaz, der er Lanvins chefdesigner, var idéen at skabe et moderne og ultrafeminin haute couture look. Og Hr. Elbaz har tænkt udenfor boksen, for bortset fra den feminine kollektion, består sortimentet nemlig også af en herrekollektion, bestående af flotte frakker, jakkesæts og skjorter.

Vil man have fingrene i en af de fine kjoler, frakker og t-shirts, er det med at skynde sig inden kollektionen bliver revet bort!


For mere Lanvin og H&M, se: http://www.hm.com/dk/#/Lanvin/


Vi ses!

lørdag den 3. april 2010

POP CPH INVITERER INDENFOR...


Det famøse mærke POP CPH har åbnet en ny butik, showroom og working studio! Og i denne anledning inviterer drengene indenfor lørdag d. 3. april til en aften spækket med mode, højt musik, kolde øl og high fives.

POP CPH er kendt for deres rene linier og klassiske stil, dog stadig med en snert af friskhed og attitude. Men udover at lave spændende designs, har POP CPH også stået for de mest farverige og omtalte fester. Konceptet hedder "Fashion meets Clubbin'" og er blevet modtaget med stor begrejstring. Det er mode der møder klubkulturen, det er undergrunden og popkulturen som går hånd i hånd, og det er fremgangsrigt!

Drengene fra POP CPH har, udover en sjov og fashionabel aften naturligvis, lovet deres gæster nedsatte priser på samtlige Art Print & Icon t-shirts!

Jeg skal have en  - Vi ses!

POP SHOP

Gråbrødretorv 4
København K 


For mere POP CPH, tjek http://www.popcph.dk/